2024
Det nye svømmecenter forventes færdig i 1. kvartal 2024.

2023
Byggefase.

2022
Byggefase.

2021
De tre tilbudsgivere kommer med flotte og spændende bud på nyt svømmecenter, og vinderen bliver Svend Aage Christiansen, der bliver bygherre på Svømmecenter Vesthimmerland. 

2020
Svømmecentrets faciliteter prioriteres og projektet sendes i EU-udbud, hvorefter M. Thomsen Støtt, C.C. Contractor og Svend Aage Christiansen vælges som tilbudsgivere.

2019
SWECO der vælges som bygherrerådgiver på projektet mener ikke, at vi kan få alle faciliteter i det reducerede projekt for de 110 mio. kr., så der skal prioriteres.

2018
Driftsudgifterne til det nye svømmecenter bliver for høje, så byrådet reducerer kommunens finansiering fra 110 mio. kr. til 90 mio. kr.
Friluftsbad, TRI-faciliteter, udspringsbassin, 5 meter udspringstårn og produktionskøkken fravælges for at opfylde det nye budget på 110 mio. kr.

2017
Nyt svømmecenter tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter præsenteres i en mini-, midi- og maxi-model. Interessentgruppen ansøger byrådet om at bygge en reduceret midi-model til 130 mio. kr. Byrådet afsætter 110 mio. kr. fordelt med 45 mio. kr. i anlægstilskud samt 65 mio. kr. i lånegaranti i budgetårene 2019-21. Interessentgruppen skal skaffe de sidste 20 mio. kr. og ansøger Fonden for Sparekassen Himmerland om tilskud. Fonden bevilger 13 mio. kr., der offentliggøres på et borgermøde i Vesthimmerlands Musikhus ALFA.

2016
Fonden for Sparekassen Himmerland sponsorer tegning og projektering af nyt svømmecenter, der udføres af arkitektfirmaet Kjær & Richter. Der oprettes en ny interessentgruppe bestående af Lars Thomsen, Ole Hosbond Poulsen, Aars Svømmeklub og Idrætscenter Østermarken.

2015
Vesthimmerlands Kommune præsenterer oplæg til ny lokalplan for Aars Vest, så der bliver plads til idrætsfaciliteter, skole mm.

2013
Initiativgruppen præsenterer et idéoplæg til samling af idrætsfaciliteter, skole og børneinstitution i Aars Vest, da idrætsfaciliteterne kræver meget mere plads end der kan findes i Aars by.

2012
Aars Svømmeklub har visioner om et 50 meter bassin i et nyt svømmecenter.

2011
Flere idrætsforeninger i Aars har behov for flere haltimer eller nye faciliteter, så der oprettes en initiativgruppe til nye idrætsfaciliteter bestående af Aars HK, Aars IK, Aars Tennisklub og Aars Svømmeklub.

2010
Aars Svømmehal lukkes i 3 måneder, da tagkonstruktionen skal renoveres - konkurrence svømmere i Aars Svømmeklub sendes til træning i Farsø og Støvring, mens øvrige hold er lukket.

2009
Aars Svømmeklub sender ønske om nyt svømmecenter til Vesthimmerlands Kommune, da klubben har behov for mere bassintid, ligesom Aars Svømmehal er ved at være i dårlig stand, og har råd i tagkonstruktionen.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram