Klubmodul henter siden
FlipperCup 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

Invitation til FlipperCup 2023! 

Nu har du mulighed for at tilmelde dig Flipper Cup 2023. Tirsdag d. 30. maj!


Lidt om FlipperCup
FlipperCup er et begynderstævne kun for klubbens børneholdssvømmere, hvor du kan prøve at deltage i et rigtigt stævne. Det bliver et sjovt og spændende stævne, hvor der er medaljer til alle deltagere. 

FlipperCup er for følgende hold: Begynder, Let Øvede og Øvede.

Alle svømmere kan deltage, uanset om du svømmer med bælte og luffer eller uden, om du kan hoppe fra kanten eller ej - alle er velkomne! 

 

Programmet for dagen:

Kl. 16.20-16.30: Omklædning til FlipperCup 
Kl. 16.30-16.55: Opvarmning til FlipperCup 
Kl. 17.00-19.00 ca.: FlipperCup afvikles 

  • Afsluttes med fælles holdkap og medaljeoverrækkelse. 

Tilmeld dig til FlipperCup på hjemmesiden http://www.aars-svommeklub.dk/ 

Se hvad trænerne har anbefalet, at de forskellige hold kan stille op i til Flippercup nedenfor.

Løbsliste til Flipper Cup: 
Et billede, der indeholder bordAutomatisk genereret beskrivelse

Det anbefales, at hver svømmer tilmelder sig 2-4 løb. Når du tilmelder dig, skal du vælge, hvad du gerne vil svømme. Man kan kun svømme det samme løb en gang, så derfor skal man vælge forskellige løb, når man tilmelder sig.



Svømmeregler:

- Der ingen krav om at starte på skamlen, alle svømmere må starte i vandet

- Ved 50 m. løb er der ingen krav om at kunne lave en vending - man skal bare røre væggen efter 25 m., inden man svømmer videre.

- I “Fri” bestemmer man helt selv, hvilken stilart man svømmer. De fleste vælger at svømme crawl. 

- I “Ryg” bestemmer man også helt selv, hvad man vil svømme, der skal dog svømmes på ryggen. De fleste vælger at svømme rygcrawl. 

Medbring til FlipperCup: 
- 1-2 håndklæder 
- T-shirt og shorts til når du ikke svømmer 
- Drikkedunk 
- Lidt mad
- Svømmebriller og badehætte (hvis du har det) 
- Svømmetøj  


Spørgsmål kan rettes til din træner eller klubbens cheftræner Dan Nielsen på tlf. 2065 0067.

Forældrehjælp!
Vi, i Aars Svømmeklub, kunne rigtig godt tænke os hjælp fra jer forældre - det drejer sig bla. om at tage tid på svømmerne, når de rammer kanten. 
Skriv gerne i tilmeldingen, om du kan hjælpe. 

Lige efter stævnet vil der være kaffe og kage i forhallen. Hvis I har mulighed for at bage, må I ligeledes også gerne notere det ved tilmelding.  


Tak for denne sæson 

FlipperCup er sæsonafslutningen for alle børnehold. Der åbnes for tilmelding til den kommende sæson i uge 34. Følg gerne med på vores Facebook-side “Aars Svømmeklub”, hvor der vil komme mere information.  




Tilmeldte
49 /150
Tilmeldingsfrist
29.05.2023
Tidspunkt
30.05.2023 kl. 16.25 - 30.05.2023 kl. 19.00
Sted
Aars Svømmehal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram