Klubmodul henter siden
REMA 1000 Aqua Camp uge 26
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Der er plads på ventelisten. Du kan tilmelde dig, når du er logget ind
Kom med på dette års Aqua Camp og få en masse van(d)vittige oplevelser
I samarbejde med Dansk Svømmeunion og REMA 1000 inviterer Aars Svømmeklub dig til årets sjoveste camp i uge 26 fra 28-30. juni 2021.
Vi har fået bevilget tilskud fra Vesthimmerland Kommunes sommeraktivitetspulje og kan derfor tilbyde Aqua Camp i 3 dage for kun 150 kr.

REMA 1000 Aqua Camp er for alle børn i alderen 6-12 år uanset niveau - og du behøver ikke være medlem af svømmeklubben.

Aqua Camp foregår mandag til onsdag kl. 9-15, og du vil komme i en gruppe ud fra alder og svømmeniveau, således at du får mest muligt ud af tiden i vandet. Har du ønsker til holdinddelingen, bedes du skrive det som kommentar ved tilmelding.

Du kommer til at opleve et hav af van(d)vittige aktiviteter både i og uden for bassinet. Du vil få svømmeundervisning minimum 2 timer om dagen og vil hurtigt komme til at føle dig mere sikker i vandet. Vi lover dig, at det bliver super sjovt :-)
 
Du vil blive undervist af vores unge søde og erfarne svømmetrænere, der også står for aktiviteterne - så glæd dig, de har helt sikkert noget spændende på programmet. Med svømmehallens livreddere på bassinkanten og svømmeklubbens voksne Aqua Camp koordinator i svømmehallen er du i trygge hænder.

Medbring madpakke (klubben serverer frisk frugt og saft), svømmetøj, svømmebriller, godt med håndklæder, indendørs og udendørs tøj og sko til fysisk aktivitet. Hver dag vil der være mange varierende aktiviteter i svømmehallen, indendørs og udendørs.
 
Der vil være mulighed for pasning mellem kl. 8-9 og kl. 15-16. Vælg dette ved tilmelding, hvis du ønsker, at gøre brug af pasning.

Du kan også glæde dig til at modtage en flot Aqua Camp T-shirt, Aqua Camp diplom samt goodiebag med bl.a. svømmebriller, badehætte og drikkedunk.

Coronasikker tilmelding - du får automatisk refunderet tilmeldingsgebyret hvis Aqua Camp aflyses eller du ikke kan deltage pga. Corona.
Tilmeld dig allerede nu, så du er sikker på en plads - bliver du forhindret, kan du indtil 30. maj få refunderet tilmeldingsgebyret.
Prisen er kun 150 kr. uden pasning eller 250 kr. med pasning. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte svømmeklubbens Aqua Camp koordinator Julie Holten Hansen på sekretaer@aars-svommeklub.dk eller mobil 26734537.

Kan du ikke få nok af vores Aqua Camp, har du også mulighed for at tilmelde dig vores Aqua Camp i uge 31 med nye aktiviteter og 
nye venner.

Vi glæder os til at se dig til nogle våde, sjove og van(d)vittige dage i Aars Svømmehal.

Med sportslig hilsen

Tilmeldte
61 /61
Tilmeldingsfrist
06.06.2021
Tidspunkt
28.06.2021 kl. 09.00 - 30.06.2021 kl. 15.00
Sted
Aars Svømmehal
Uden pasning
Med pasning mellem kl. 8:00-9:00 og 15:00-16:00
Total
T-shirt størrelse*:

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle