Klubmodul henter siden
REMA 1000 AquaCamp uge 27

I samarbejde med Dansk Svømmeunion arrangerer Aars Svømmeklub REMA 1000 Aqua Camp i uge 27 fra 29. juni - 1. juli 2020.

Aars Svømmeklub arrangerer REMA 1000 Aqua Camp i uge 27 og uge 32 i Aars Svømmehal. To sjove og spændende Aqua Camps med forskellige aktiviteter og indhold, så du kan sagtens deltage i begge Aqua Camps og lære nyt og få nye venner. Begge Aqua Camps er for alle børn i alderen 6-12 år, og du behøver ikke være medlem af svømmeklubben.

REMA 1000 Aqua Camp i uge 27 i Aars Svømmehal
Du skal møde mandag til onsdag kl. 9.00-15.00, hvor der vil være masser af sjov i svømmehallen sammen med vores søde og rutinerede trænere. Her vil være aktiviteter i vand og på land, og alt efter vejret også en masse udendørs aktiviteter. Hvilke aktiviteter vores erfarne unge trænere har fundet på i år, er en hemmelighed, men glæd dig - det bliver super fedt.
 
Igen i år har vi et stort ungt trænerteam på vores Aqua Camp. Alle trænerne er uddannet instruktører eller hjælpeinstruktører, og de fleste har gennemført livredderbassinprøven, så du er i trygge hænder :-) Hver dag vil der være mange varierende aktiviteter i svømmehallen, indendørs og udendørs.

Vi holder en frokost pause, hvor vi spiser vores medbragte madpakke. Udover madpakke, skal du derfor huske badetøj, indendørs og udendørs tøj og sko samt godt med håndklæder. Klubben sørger for frugt og saft.

Der vil være mulighed for pasning mellem kl. 8:00-9:00 om morgenen og kl. 15:00-16:00 om eftermiddagen. Vælg dette ved tilmelding, hvis du ønsker, at gøre brug af pasning.
 
Hvis du tilmelder dig inden 14. juni, vil du modtage en flot Aqua Camp T-shirt, Aqua Camp diplom og goodiebag med bl.a. svømmebriller, badehætte og drikkedunk :-)
 
Prisen er kun 595 kr. uden pasning eller 695 kr. med pasning.  

 
Vi ses i Aars Svømmehal, Himmerlandsgade 25, 9600 Aars. 
 
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Julie Holten Hansen på sekretaer@aars-svommeklub.dk eller mobil 26734537.

Vi glæder os til at se dig til nogle våde, sjove og van(d)vittige dage.

Med sportslig hilsen

Hovedsponsor
 
Tilmeldte
38 /40
Tilmeldingsfrist
21.06.2020
Tidspunkt
29.06.2020 kl. 09.00 - 01.07.2020 kl. 15.00
Sted
Aars Svømmehal
Uden pasning
Med pasning mellem kl. 8:00-9:00 og 15:00-16:00
Total
T-shirt størrelse*:

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle