I Aars Svømmeklub er vi meget begejstret for, at Svømmecenter Vesthimmerland opfylder klubbens ønsker til et super moderne svømmecenter.
Svømmecenter Vesthimmerland vil både give mulighed for offentlig åben i en del af svømmecentret i det meste af åbningstiden, ligesom Aars Svømmeklub får mulighed for, at tilbyde endnu mere holdundervisning for både børn, unge, voksne og personer med forskellige udfordringer. Der er bl.a. fokus på at handicappede og andre med fysiske udfordringer, får nem adgang til alle bassiner.
Aars Svømmeklub sætter stor pris på, at klubben har været med i hele processen omkring Svømmecenter Vesthimmerland. Samtidig vil Aars Svømmeklub gerne takke Byrådet og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland for at klubben fik sine ønsker til et nyt svømmecenter opfyldt samt til projektets styregruppe og interessentgruppe for et godt samarbejde i projektperioden.

Lidt fakta om det nye svømmecenter:
  • 6 baners 50 meter bassin med hæve-/sænkebro på midten.
  • 1 og 3 meters vipper i 50 meter bassin
  • Tribune langs 50 meter bassin
  • Foyer
  • Stort møderum/-klublokale der kan opdeles samt the-køkken
  • Varmtvandsbassin og relaxbænk med bobler
  • Børne- og morskabsbassin
  • Fælles sauna og koldvandsbrusere (til f.eks. saunagus)
  • Store dobbelte herre- og dameomklædningsrum med sauna, puslerum og mange skabe
  • Flere familie- og handicap omklædningsrum
  • Mange rekvisit- og depotrum
  • Forberedt til vandrutsjebane
  • Forberedt til friluftsbad
Det nye svømmecenter er så unikt, at der kun findes enkelte andre svømmecentrer i Danmark med samme faciliteter.
Med et 50 meter bassin der har 1 og 3 meter vipper i den ene ende samt hæve-/sænkebro, der deler bassinet på midten, bliver det muligt at opdele bassinet til flere aktiviteter, f.eks.
  • Udspring i dyb ende (25 meter bassin)
  • Offentlig åben med leg i lav ende (25 meter bassin)
  • 6 baner med 23,5 meter
Derved kan der f.eks. være offentlig åben i den ene del og undervisning i de andre dele på samme tid. Der kan f.eks. også være udspring i en del - enten til offentlig åben eller holdundervisning samtidig med, at det øvrige bassin er delt til andre brugergrupper.

Børnebassinet kan også deles med banetov, så der er mulighed for, at både undervisningshold og offentlig åben kan benytte bassinet på samme tid.

For Aars Svømmeklub giver det nye svømmecenter mulighed for et mangeårigt ønske om:

  • Flere træningstimer til konkurrence svømmerne – primært morgentræning, da klubbens konkurrence svømmere kun har 2/3 vandtid i forhold til konkurrence svømmere i andre klubber.
  • Større stævner herunder langbane stævner (50 meter stævner)
  • Mere bassinplads og flere undervisningshold til børn og unge. Pt. er der 60 børn på samme tid og ventelister.
  • Flere undervisningshold for voksne og personer med udfordringer. I dag er der ventelister og klubben mangler vandtid til flere hold.
  • Mulighed for holdundervisning i varmtvandsbassin.
  • Nye vandaktivitetshold samt events, bl.a. saunagus.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram