Siden er opdateret den: 07-01-2010
Udskriv denne side

Aars Svømmeklub

Aars Svømmeklub blev stiftet i 1942.
Mandag den 10. august 1942 afholdt man den første generalforsamling i AARS SVØMMEKLUB, der forelå ingen dagsorden. Friluftsbadets daværende formand, G. Stampe Jacobsen, åbnede mødet, idet han bad de medlemmer der havde indkaldt til mødet, motivere deres ønsker om udskillelsen fra friluftsbadet. (Friluftsbadet var åbnet i 1939). Efter en længere diskussion vedtog man løsrivelsen og indmeldte sig i Jysk Svømmeunion, men klubben skulle dengang fortsat være en forening under Aars Idrætsklub.

Aars Svømmeklub.
Klubbens tilhørssted er Aars Svømmehal og den har svømmeundervisning alle hverdage i perioden fra september til ultimo april. Enkelte hold har dog andre og længere perioder, hvilket vil fremgår under de enkelte hold. Undervisningen er fordelt på 12,5 time pr. uge. 
Klubben har tilknyttet 17 trænere og 5 hjælpetrænere, der hver uge har undervisning af små 500 svømmere fordelt på 24 svømmehold. 
Aars Svømmeklub er medlem af DGI, Nordjylland (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), Dansk Svømmeunion, DIF (Danmarks Idræts-Forbund) samt VKI (Vesthimmerlands Kommunes Idrætssamvirke). 
Bestyrelsen i Aars Svømmeklub består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år, på den ordinære generalforsamling der afholdes i februar måned.

FORENINGENS FORMÅL:
- At arbejde for bredde- og elitesvømning indenfor foreningens økonomiske rammer.
- At arbejde for at svømmeundervisningsafdelingen opnår et højt niveau, at flest mulige får lejlighed til at deltage.
- At medlemmer får tilbud om at udvikle deres færdigheder i konkurrenceafdelingen.
- At medlemmer, der ikke ønsker deltagelse i konkurrenceafdelingen, tilbydes anden undervisning.


Foregående side: Himmerlandsgade 25, Aars
Næste side: Bestyrelsen